Om mig

Om mig

Mit navn er Karina Engelbrecht, og i 2012 færdiggjorde jeg uddannelsen som lægeeksamineret massør hos Nordjysk Massageskole. Derudover gennemførte jeg i 2020 uddannelsen som lægeeksamineret idrætsskadeterapeut hos Lasota Terapi Akademi. Jeg har erfaring fra egen klinik og 4 år hos kiropraktor Frank Hansen.

Jeg er registreret alternativ behandler (RAB). Som RAB-registreret skal jeg hvert 2. år på førstehjælpskursus, samt gennemføre 36 timers kurser hvert 3. år. At jeg er RAB-registreret betyder, at du i nogle tilfælde kan modtage tilskud til behandling fra dit forsikringsselskab, og at jeg opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav.

Jeg har altid haft en stor interesse indenfor almen sundhed og sport og på nuværende tidspunkt er jeg fitnessinstruktør hos PGU træning og fitness i Jetsmark Idrætscenter. Derudover er jeg en ivrig sportsudøver indenfor løb, fitness og intervaltræning med egen kropsvægt.

I mit arbejde som massør og idrætsskadeterapeut stræber jeg efter at hjælpe med at forbedre livskvaliteten hos den enkelte person. Jeg sætter fokus på dig og tager mig tid til den enkelte for at opnå det bedste resultat.